Vi fik flyttet Prinsessen til hendes nye værelse i weekenden.
Det gik uden problemer. Efter Prinsessens ønske, blev alle møbler stillet præcis, som de stod på det gamle værelse... selv biltæppet på gulvet skulle med og ligge oven på væg-til-væg tæppet! Det havde jeg nok ikke lige regnet med... jeg havde tænkt, at der ville være plads til lidt fornyelse (og at lillebror nok kunne arve biltæppet) :) Men det kan være det kommer hen ad vejen, når hun bliver vant til det nye værelse.
Hun pakkede selv hendes ting ud af flyttekasserne og stillede dem på plads i reolen (og de står nøjagtig som de stod før, hver en lille ting!).
Det er lidt underligt at gå forbi døren til det nye værelse og se en total kopi af det gamle... blot rykket en tak frem placeringsmæssigt.
Manden min gik straks i gang med klargøringen af det gamle Prinsesse-værelse. Der var nogle tusch-streger der skulle males over, noget tapet der skulle fikses... og andet i den dur.
Og så er der jo altid overraskelserne... da vi flyttede Prinsessens seng, var der en stribe gulvbrædder under den, som gav sig betænkeligt meget når man gik på dem! Så dem har manden min været nødt til at pille op og lave en understøtning af, for at det ikke skulle blive værre... det er nemlig lige der, hvor vi skal stå og putte lillebror i seng, så der vil nok blive noget trafik frem og tilbage :)
Værelset er ikke helt færdigt endnu, men det er tæt på... en weekend mere og så tror jeg vi er i hus med det projekt. Så kan jeg tage den med ro, for så er der jo baby-klar :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar