søndag den 19. august 2012

Artiskokker af egen høst

Prinsessen og jeg er alene hjemme og så skulle vi rigtig forkøles med de første artiskokker af egen avl!
 Okay, Prinsessen ser ikke ud til at nyde dem lige så meget som hendes mor gjorde :)

Men det skal nu ikke afholde mig fra at serverer dem igen og dyrke dem igen næste år!

Det er jo det tætteste man kommer på en gude-spise :)













fredag den 17. august 2012

Projekt hønsehus del II

Så er vi kommet lidt videre med hønsehuset... jeg siger så flot vi, men rent faktisk, så er det jo mest manden min der arbejder :)
Her er alle stolperne kommet op på den bærende bundrem. Og der er kommet afstiver mellem hvert "fag" i det der bliver til hønsegården. afstiverne har ikke den store betydning for konstruktionen, men jeg synes det ser pænt ud og så er der noget mere at fæstne hønsenettet på.

Manden min er her ved at sætte væggene i nathuset på.
Her til venstre er dørene også kommet i...3 styk i alt! Èn indtil hønsegården og to indtil nathuset, så jeg kan komme til at gøre rent fra begge sider af huset :)

Det er vist noget pille-arbejde at stå med, for det tager lang tid ude i garagen og snedkerer en dør!
Men resultatet er så fint...så må vi bare vente lidt længere på hønseindflytningen!

Det var hvad vi nåede i denne omgang, og så skal jeg til at lede efter tag til hønsehuset...og det skal gerne være noget der matcher det der ligger på vores hus!

søndag den 12. august 2012

Jeg maler og maler og .... del II

Thu hej hvor det går, så blev jeg færdig med den første gavl også!

Kig ikke på den rodede terrasse, den skal der også gøres noget ved på et tidspunkt... Men det bliver nok først næste år :)



Her et billede fra processen... det er jio ikke svært at se hvor man er kommet til!

Det lysner så meget at komme af med den lortbrune farve. Det er bare godt!

søndag den 5. august 2012

Produktion af duftposer

For en tre uger siden plukkede Prinsessen og jeg lavendelblomster. De har hængt til tørre i bryggerset på tørresnoren. Blomsterne er nu knas tørrer og klar til at pillet af stænglerne. Da det jo er et fælles projekt med Prinsessen satte vi os sammen ud på terrassen og pillede blomster... der gik nu ikke ret lang tid, inden Prinsessen mistede interessen for blomsterne.

Så udviklede aktiviteten sig... jeg laver det kedelige arbejde med blomsterne, mens Prinsessen holder fest i badekarret!

Jeg ved det...terrassen ser frygtelig ud. Vi har fjernet en del store buske og et par træer, og det har efterladt nogle ret så store huller i belægningen. Jeg har på "gul og gratis" fundet terrassefliser i samme størrelse som dem der allerede ligger der... så på et tidspunkt skal de jo lægges i hullerne.

Tilføjet senere.
 Her er det færdige resultat, duftposen i Prinsessens skab. Der blev faktisk kun blomster nok til to poser, men de er måske også lidt store 10 cm i højden.

Næste år må vi plukke lidt flere blomster, så der også kan blive til et par julegaver.

lørdag den 4. august 2012

Jeg maler og maler og... del I

Jeg er begyndt at male træværket på huset... igen. Jeg startede nemlig på det projekt sidste sommer med udhænget mod syd, men fik det aldrig gjort færdig. Jeg malede alt for lang tid af gangen og fik derfor ondt i nakken og ryggen og endte ved min fysioterapeut i stedet for at male!

Nå, men nu er jeg altså begyndt igen... og jeg maler kun ½ time af gangen. Lige nu er det hver morgen, da det er syd-siden af husets udhæng jeg er ved, og det skal gerne gøres inden solen står lige på og jeg ikke kan se noget og det bliver for varmt.

Som man måske kan se på billedet er det en lidt farefuld færden på stige jeg er ude i. For jeg vil jo enormt gerne tage hensyn til vores beplantning.

Der er desværre lang vej igen. Nu er jeg kommet til enden af syd-udhaænget, og så er der nord-udhænget og de to gavle til bage... pyyha, det er da fast beskæftigelse!

onsdag den 1. august 2012

Projekt Hønsehus del I

Så er beslutningen taget vi skal have høns!

Tanken har sådan set været længe undervejs... ja, siden vi overtog huset og jeg købte den første sæk økologisk hønsemøg til gødskning af urtehaven. Derudover køber vi jo også en bakke øko-æg om ugen, så vi ville kunne slå flere fluer med et smæk. æg, gødning, et sted at kommer af med vores madrester uden dårlig samvittighed  og super underholdning!

Men sådan nogle høns skal jo have et sted at bo. Så nu er første spadestik (eller rettere sagt mange...) taget til hønsehus-byggeriet!



Der har været meget at sætte sig ind i, før jeg afgav bestillingen på et hønsehus hos manden. Både rottesikring, design og funktionalitet skulle være på plads, gennemtænkt og tegnet. Så der er gået mange aftener til foran pc'en med research og inspiration.


Huset er blevet placeret i et hjørne af baghaven, som vi aldrig brugte fordi der stod nogle meget store og gamle buske og bredte sig. Da jeg først fik dem fjernet, var der faktisk længere over til naboens garage (den man kan se i billedet ovenfor), end først antaget. Så her får hønsene masser af plads at boltre sig på!

Det bliver godt er jeg sikker på :)