Og i går fik vi samlet gæstesengen, som skal stå derinde indtil baby er stor nok til at have eget værelse. Så nu er vi klar til at have overnattende gæster igen...nuvel, der står stadig malebøtter og værktøj i vindueskarmen og sengen bærer præg af babyforberedelser, men der er et sted hvor gæster kan sove :)
Det har taget os 2½ måned at komme der til... fra at vi tømte det gamle gæsteværelse/syrum (Prinsessens nye værelse) for møbler, ting og sager, til vi igen kan sætte sengen op.
Det synes af lang tid, men jeg synes nu vi har nået meget... især taget i betragtning af, at vi kun har haft weekenderne plus tre fri dage til det, og at det primært har været manden min, der har skullet lave alt arbejdet.
Det skal da fejres, at vi er nået i hus med endnu et istandsættelsesprojekt! Du kan se nogle af de tidligere her og her.
Solen skinner og jeg er kommet til at købe blomster, for nu er det forår og det er lige bestemt forårsjævndøgn i dag :)
Rigtig god solskins-forårsdag til jer!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar