Vi er begyndt at pynte op til Påske.
Det er som altid, hvad oppyntning angår, Prinsessen der har taget teten med spørgsmålet om: "Mor, er det ikke snart Påske? Skal vi så ikke have påskepyntet?"
Så måtte hendes far i garagen og finde troldgrenen og mor på loftet efter påskepynten... Ja, man bliver holdt igang af de kære børn :)
Udover påskepyntning bød weekenden også på havetid. Solen skinnede lokkende, men der var forrædderisk koldt derude. Så det var med flere lag tøj på, at jeg fik luget ud i hækkens vækster og flyttet løg i bedene.
Men dejligt var det at få taget, sådan rigtigt, hul på en ny havesæson. Jeg har rigtig mange drømme og planer for alt det jeg skal nå i den nye sæson! Nu må vi se hvor meget af det der bliver til noget, for der er drømme og planer til adskellige sæsoner :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar