I går havde jeg en utrolig hyggelig og smuk aften i ledsagelse med min dejlige mand. Jeg havde fået billeter til koncert med Agnes Obel i Musikhuset (havde godt nok selv bestilt dem... i april!) i fødselsdagsgave. Ja, og så skulle vi jo også ud at spise (havde godt nok også selv bestilt bord) inden koncerten... sådan rigtig par-agtigt, uden Prinsessen!
Det var en rigtig vellykket aften... først middag på
Rick's med utrolig lækre marokkansk tapas og god vin. Jeg havde desværre ikke kamera med... da jeg ikke har sådan et lille håndtaske-venligt et! (Så billederne er lånt på Restaurant Rick's hjemmeside). Restauranten er virkelig hyggelig indrettet og giver en god og intim oplevelse og så fik vi en super service. Rick's kan klart anbefales... prislejet er rimeligt, lige under 800 kr. for mad for to inkl. drikkevarer.
(Billedet er lånt på Agnes hjemmeside)
Koncerten var uovertruffen, smuk lydoplevelse... ja,
Agens & co. kan virkelig spille og synge. Men man skal ikke sætte næsen op efter et sceneshow (hvilket genren som sådan jo heller ikke ligger op til) de tre piger gør ikke meget væsen af sig på den store scene i Musikhuset, men lyden fyldte hele rummet og mere til (to gange kunne bassen i højtalerne faktisk ikke følge med). Agnes har kun en cd på gaden så repoirteret er ikke stort, men kvaliteten er høj og så leverede hun faktisk hele tre nye nummer til koncerten, så mon ikke der er en ny cd under opsejling :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar