Så har jeg fået syet endnu et sæt sengetøj til Prinsessen, tænkte det ville være rart med et at skifte med når der skal vaskes :) Jeg troede jeg havde skudt papegøjen, da jeg i en genbrug fandt et sæt Bamse&Kyllinge sengetøj og kun til 20kr. (en smule slidt, men ikke slemt)! Da jeg så kom hjem så passede det selvfølgelig ikke til Prinsessens juniordyne:( Gad vide om der "i gamle dage" har været andre mål på juniordyner end i dag?
Nå, men så er gode råd jo dyre... what to do? Jeg måtte på nettet og lede efter Bamse&Kyllinge stof, der var ikke andet for, for gå til spilde skulle sengesættet jo ikke. Jeg var heldig (efter nogle ugers søgen) at finde en krea-dame der havde et stykke gardin i det print til salg... godt nok også til prisen, men okay nu havde jeg jo fået sengesættet til billige penge så det gik jo nok.
Jeg er nu blevet færdig med at "klippe-klistre" og endnu et pachwork sengesæt har set dagens lys :) Og jeg tror det bliver et hit hos Prinsessen, for hun er vild med Bamse og Kylling.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar