torsdag den 20. oktober 2011

En bluse til Prinsessen

I går aftes fik jeg produceret en bluse til Prinsessen. Det er bare sådan en basis t-shirt med lange ærmer til at have under en kjole. Der er plads til forbedringer og feminime detaljer... det må komme med den næste.

Så er det spændende om Prinsessen vil have den på :-) Det er jo ingen selvfølge her i butikken!

lørdag den 15. oktober 2011

Den smukkeste morgen med rimfrost

Det er smukt udenfor og det er weekend... det betyder at jeg faktisk har tid til at nyde det smukke ved rimfrosten og ikke bare bande over at det er pokkers koldt og blevet mørkt og vantevejr, når jeg står og venter på bussen.
Jeg har været ude i natbukser og vinterjakke for at tage morgenbilleder af den smukkeste rimfrost i solskinnet, så dem vil jeg give dig en kavalkade af...for hold op hvor var der smukt derude!












Der er stadig både blomster og farver i haven. Det er vidunderligt og knasende sprøjt at gå der ude en morgen i oktober i solskin. Mine øjne og sjæl suger til sig og jeg forsøger at gemme lidt med billederne til de mørke tider.

Et brugbart køkken... eller hvordan vores køkken blev til

Vi har længe haft et brugbart køkken... det var sådan set kun én måned vi stod uden køkken, nemlig den første måned efter vi overtog huset. Men fra "et brugbart køkken" til et "færdigt køkken" der er et stykke vej...og det kan varriere meget hvor lang tid det stykke vej tager at gå! For vores køkkens tog det lidt over et år.

 I husker måske fre tidliger indlæg, at det startede sådan her... det oprindelige køkken fra 1971. Det blev revet ned planmæssigt på tre dage... opbygningen var en ganske anden sag, da vi naturligvis stødte på mange udfordringer under vejs.
Her vil jeg blot nævne nogle få; manglende gulv under skabselementerne, ulovlig strømføring og forældet nedfaldsstamme...alt sammen noget der tog tid og kostede penge at få rettet op på.



Da vi så endelig kom til punktet hvor gulv og loft var færdigt og vi var
klar til at sætte det nye køkken ind i "køkkenet", så kunne IKEA ikke leverer varen... der var leveringstid på vores brand-flotte røde låger!


Sådan så køkkenet ud i midten af august 2010... ikke færdigt men alligevel med diffinitionen "et brugbart køkken". Jaja, der mangler da gulv- og vægbelægning og andre små ting så som emhætte, men vi kunne tilberede et måltid mad der... som den primære funktion et køkken har.
(Tag dig ikke af rodet på bordet, i vores familie er den slags okay, vores hjem er nemlig til for at blive levet i!)

I løbet af august og september blev det meste færdigt, gulvet, væggene og opsætning af emhætte og belysning. Men de sidste små detaljer, fugning rundt i kanten af bordpladen og langs fliserne på væggen, og sparkelisten under skabene har manglet... i over et år!
Men nu er det sket, nu er de sidste håndværksmæssige detaljer i køkkenet blevet færdige :)

 
 










Det er min dejlig mand der har været aktiv på køkkenfronten i weekenden og i løbet af ugen. Så nu mangler der kun nogle enkelte indretningsmæssige tiltag før køkkenet er som køkkenet skal være...hvor skønt!

fredag den 7. oktober 2011

Den gode sy-historie



Her har i den... Prinsessens ynglings kjole. Kjolen der gik fra "den-vil-jeg-ikke-have-på"-status og en hengemt tilværelse inde bagerst i klædeskabet til ynglings kjolen, som knapt når at komme ned fra tørrersnoren før den hænger på pigen. Og hvad der har initieret transformationen forbliver et mysterium... jeg aner simpelthen ikke hvordan det er sket! Og derfor kan det ikke gøres efter... en anden gang det skulle blive nødvendigt, SUK.
Noget andet jeg gerne vil vise jer, er nogle hjemmesko jeg har syet til Prinsessen. Jeg har taget udgangspunkt i det mønster Elsebeth Gynther har i sin bog "Børnetøj du selv kan sy 0-4 år" på hjemmesko. Jeg har dog lavet en del om på det, da Prinsessens fødder var en del større end det største snitmønster, plus at hun selv skulle kunne tage dem på, så derfor skulle de ikke lukkes med snørebånd. Jeg er selv ret stolt af resultatet...selvom Prinsessen i starten ikke ville have dem på, det til trods for at hun selv havde valgt stoffet de er syet i. Inddragelse i processen garanterer altså ikke for resultatets popularitet! Men fryser hun fødderne tilstrækkeligt, kan hun godt overtales til at putte fødderne i skoene.

mandag den 3. oktober 2011

Skøn skøn weekend

Hvor er Danmark dejlig, når vi får sådanne efterårsweekender forærende!
Jeg har været i Mols Bjerge (ja, det hedder de altså, selvom højde forskellene er i mindre målestok end hvad man vil forvente af et bjerg) og plukke brombær i lørdags.

Jeg havde Prinsessen med på slæb og  hendes Onkel (som tog sig af slæberiet, da Prinsessens ben pludselig havde glemt hvordan man går). Det var en underskøn tur, med den smukkeste natur, jeg har taget så mange billeder...i mit hoved. Ja, jeg slæbte picnictasken, så jeg kunne ikke også ha kameraet (hvornår er det jeg får det der lille fikse kamera, lige til lommen?) og gud hvor har jeg fortrudt det mange gange siden, at jeg ikke tog det med.
Men det var en super dejlig picnic ud i det blå og vi fik da også plukket en smule brombær til syltning :) Gi mig flere af de dage, please...åh kom nu, vær ikke fedtet!










Søndag stod på havehygge hele dagen. Jeg gik rundt og nussede med Prinsessen. Vik fik høstet de sidste tomater og skåret planterne ned. Vi fik plukket den fineste buket blomster til kaffebordet! Ja, og så bagte æbletærte til kaffen, for Oldemor kom på besøg.
Tænk sig at vi i oktober kan sidde ude og nyde eftermiddagskaffen med bare arme og solhat, så er livet ikke det værste vi har ;)



Dette her er hvad Manden min har lavet hele weekenden (hvilket også var gruden til at han ikke var med på brombærplukning i Mols Bjerge). Han har udskiftet træet på garagens tagfacade og han er næsten blevet færdig...så sejt! Det ser så godt ud...når lige den der svensk røde bliver malet over... hov, var det mit job, are you looking at me?!!

fredag den 30. september 2011

Uovertruffen koncert!

I går havde jeg en utrolig hyggelig og smuk aften i ledsagelse med min dejlige mand. Jeg havde fået billeter til koncert med Agnes Obel i Musikhuset (havde godt nok selv bestilt dem... i april!) i fødselsdagsgave. Ja, og så skulle vi jo også ud at spise (havde godt nok også selv bestilt bord) inden koncerten... sådan rigtig par-agtigt, uden Prinsessen!


Det var en rigtig vellykket aften... først middag på Rick's med utrolig lækre marokkansk tapas og god vin. Jeg havde desværre ikke kamera med... da jeg ikke har sådan et lille håndtaske-venligt et! (Så billederne er lånt på Restaurant Rick's hjemmeside). Restauranten er virkelig hyggelig indrettet og giver en god og intim oplevelse og så fik vi en super service. Rick's kan klart anbefales... prislejet er rimeligt, lige under 800 kr. for mad for to inkl. drikkevarer.

(Billedet er lånt på Agnes hjemmeside)

Koncerten var uovertruffen, smuk lydoplevelse... ja, Agens & co. kan virkelig spille og synge. Men man skal ikke sætte næsen op efter et sceneshow (hvilket genren som sådan jo heller ikke ligger op til) de tre piger gør ikke meget væsen af sig på den store scene i Musikhuset, men lyden fyldte hele rummet og mere til (to gange kunne bassen i højtalerne faktisk ikke følge med). Agnes har kun en cd på gaden så repoirteret er ikke stort, men kvaliteten er høj og så leverede hun faktisk hele tre nye nummer til koncerten, så mon ikke der er en ny cd under opsejling :)

onsdag den 28. september 2011

Den forkælede møg u... øhh smukke Prinsesse!

Det hænder jo at jeg syr tøj til prinsessen... ja jeg vil faktisk sige at det er sket en del gange efterhånden. I starten da prinsessen var mindre syede jeg en del tøj til hende, men efter hun har fået talensbrug og derfor også en mening om tingene har frekvensen været faldende. Det er der naturligvis en forklaring på, for når jeg har siddet og brugt mange timer på et stykke tøj som jeg selv synes er endt edder-lækkert og så tøsen ikke gidder at have det på og tøjet ender inde bagerst i klædeskabet... så føler jeg jo at de mange timer foran symaskinen er mere eller mindre spildt (er der andre der kan nikke genkendende til den følelse?) !
Her er de seneste to syprojekter der har lidt denne skæbene.

 

Er det ikke synd og skam at sådanne fine klæder bare skal leve deres liv henslægt i bunden af et klædeskab... muligvis jeg skulle sætte dem til salg?
De sidste to ting jeg har syet, har jeg dog tvunget hende i (jaja dååårlig mor!); en kjole og et par hjemmesko. Det skal jeg se om jeg kan få knipset et billede af senere... kjolen er pt. til vask... ja for efter hun er blevet tvunget i den et par gange, er det gået hen og blevet Prinsessens yndlings kjole! Sådan kan en sy-historie også ende :)

tirsdag den 27. september 2011

Endnu et sæt

Så har jeg fået syet endnu et sæt sengetøj til Prinsessen, tænkte det ville være rart med et at skifte med når der skal vaskes :) Jeg troede jeg havde skudt papegøjen, da jeg i en genbrug fandt et sæt Bamse&Kyllinge sengetøj og kun til 20kr. (en smule slidt, men ikke slemt)! Da jeg så kom hjem så passede det selvfølgelig ikke til Prinsessens juniordyne:( Gad vide om der "i gamle dage" har været andre mål på juniordyner end i dag?

Nå, men så er gode råd jo dyre... what to do? Jeg måtte på nettet og lede efter Bamse&Kyllinge stof, der var ikke andet for, for gå til spilde skulle sengesættet jo ikke. Jeg var heldig (efter nogle ugers søgen) at finde en krea-dame der havde et stykke gardin i det print til salg... godt nok også til prisen, men okay nu havde jeg jo fået sengesættet til billige penge så det gik jo nok.

Jeg er nu blevet færdig med at "klippe-klistre" og endnu et pachwork sengesæt har set dagens lys :) Og jeg tror det bliver et hit hos Prinsessen, for hun er vild med Bamse og Kylling.

mandag den 26. september 2011

Hvilken søndag!

Det har været den skønneste søndag længe. Jeg blev ikke vækket, jeg vågnede af mig selv så ud af vinduet fra sengen (ja, jeg har ikke fået syet gardiner til soveværelset endnu!) og ud på den dejligste morgentåge, med et løfte om fuld sol senere på dagen. Jeg blev simpelthen nødt til at stå op gribe kammeraet og steppe ud i det dugvåde græs og tage billeder :)


Senere på dagen kom der gæster og vi fik boller og græskartærte (den var virkelig god, græskar er en super taknemlig grønsag!) og vi nød det gode vejr i haven. Send flere weekender af den slags før vinterens indmarch, tak!

fredag den 23. september 2011

Liste over igangværende projekter

Jeg er notorisk dårlig til at få afsluttet et projekt før jeg kaster mig ud i et andet, på den måde er jeg på ingen måde tro mod mine egne projekter. Hvilket ind imellem kan være utroligt frustrerende når der er FOR mange igang på én gang... selv for mig!
For mit eget overbliks skyld tror jeg vil udarbejde en liste over mine i gangværende projekter, selvfølgelig startende med projektet jeg lige har afsluttet, Prinsessens seng :)
  • Male Prinsessens seng
  • Sy sengetøj til Prinsessen
  • Sy gardiner til stuen færdige
  • Male resten af træværket på huset
  • Givet de afslebet havemøbler olie
  • Strikke kjole til Prinsessen færdig
Det var da egentlig ikke så slemt som jeg havde frygtet... er der mon nogen jeg har glemt? Der er selvfølgelig en lang række af syprojekter, som sådan "står" og venter men de er ikke på begyndte, så de tæller ikke med her! Og der er den altid voksende lappe/reperationsbunke der ligger i syværelset ( også kaldet gæsteværelset af andre i husstanden) med fare for at vælte.
Jeg har lagt mærke til to ting ved den bunke:
#1: Der er en vis overrepræsentation af Prinsessene tøj... (noget endda noget hun er vokset ud af før jeg nåede at få det lappet - same on me!), enten må hun slide mere på sit tøj (hvilket hun jo nok gør) eller også er hun nedprioriteret (hvilket jeg slet ikke kan forestille mig!)...
#2: Bunken synes aldrig at blive mindre... selvom jeg faktisk får lappet/repareret noget af det en gang i mellem!

Har du også sådan en bunke?

Ja, og så er der jo alle de ufærdige strikketøjer, som er blevet glemt på bunden af strikkekurven...dem snakker vi ikke om, der er HELT sikkert en grund til at de er blevet glemt og det er en helt anden historie :)


Jeg falder ikke i fælden, at stille krav til mig selv om, at jeg ikke må starte nye projekter før jeg har færdiggjort x antal... det ved jeg er en umulighed, jeg ville ALDRIG kunne overholde det... og hvorfor stille regler op for sig selv, som man ved man ikke kan holde? Næh, nej så hellere se det positivt...tænk hvis jeg kan afslutte ét projekt mere end jeg starter, så må jeg da komme i bund med igangværende projekter på et tidspunkt... langt ude i fremtiden :)

Jeg skal prøve at holde jer orienterede om status på denne liste.

torsdag den 22. september 2011

Nu med seng til Prinsessen

Det har været et projekt der har været længe undervejs. Jeg tror det er et generelt træk ved mig, jeg ridder ikke samme dag som jeg sadler! Til mit forsvar vil jeg dog sige at der var flere facetter i dette projekt og en del tørrertid involveret.

I starten af juli kørte vi på landet efter en seng til Prinsessen, som jeg havde spottet på guloggratis.dk. Indtil nu har hun ligget i sin tremmeseng og da hun fylder fire her lige om lidt, kan man måske sige det er på tide at hun får en rigtig seng :)

Sengen er sådan en der er hævet lidt over gulvet, så man kan have legetøjskasser nedenunder. Den var helt almindelig, lakeret fyrtræ og jævnt kedelig med spor af flere års brug... til gengæld var den billig (150 kr.) og det er noget vi kan li'.
Så jeg måtte i gang med sandpapir, grunder og tre lag maling før den kunne samles og tages i brug. Og det er den proces der har taget så lang tid.


Og imens skulle der jo også sys sengetøj, for Prinsessen skal jo have en større dyne i når hun får størr seng. Ja, jeg kunne jo selvfølgelig bare været gået ud og købt noget sengetøj, meeen det er jo ikke det samme som at sy det selv. Og jeg havde jo et gammelt voksen-sengesæt til at ligge. Godt nok med lidt huller her og der, men ikke noget der ikke kunne rettes op på med lidt kreativ klipning og patchwork.
Så nu kan skønheden indtage hendes nye sovested med stil.

Ahmen altså, ikke et øje er tørt og moderen er svært stolt... endnu et tjek ved den lange to-do-liste med igangværende projekter :)

onsdag den 21. september 2011

Skulle man have været gartner... et besøg på Heides Plateskole

Jeg har været på spændende og inspirerende besøg på en planteskole ved Thisted. Det kom sig af at Dalby anbefalede den i et indlæg på hans blog. Og nu hvor svigermekanikken ikke bor mere end ½ times kørsel derfra, var det et MUST på vores sidste visit hos dem! Det drejer sig selvfølgelig om Heides Planteskole, som er et underskønt sted.


På min vandring igennem haven/planteskolen faldt det mig flere gange ind, at jeg har valgt den forkerte beskæftigelse... hvor ville jeg dog gerne kunne gå i sådanne omgivelser hver dag. Det er en lise for sjælen uden sammenligning! Det er nok noget andet når man har det som beskæftigelse, men alligevel sådanne smukke omgivelser kan man ikke andet end sætte pris på selvom man også arbejder i og med dem.








Jeg har taget en stak billeder, som jeg gerne vil vise frem, så her får i en mindre kavalkade :)









Det eneste jeg manglede var et lille kaffe-kagested. Ikke noget stort, bare noget selvbetjeningshalløj... et bette bord med et par kander kaffe/the og et fad kage og en blikdåse til småmønster, naturligvis.
Der ville være rig mulighed for at nyde kaffen siddende, i et af lysthusene med udsigt til det grønne og kunsten der også er samlet i haven.
Heides Planteskole kan varmt anbefales, ikke kun for køb af planter, men også for oplevelsen i sig selv.

torsdag den 8. september 2011

Nedfaldsæblesaft

De sidste dags stormvejr har resulteret i at græsplænen under æbletræet var mere rød end grøn. Nu har prinsessen og jeg samlet alle æblerne op og sorteret dem fra der ikke var mærket for meget af det bratte fald fra højderne.



Nu står den så på æblepresning, så vi kan få dejlig hjemmebrygget æblesaft! Det er alligevel ikke vejr til at være uden for, så det er en fortrinelig indendørs aktivitet. Det er naturligvis prinsessen der styrer pressen... så længe hun gider :)






 Efter at have stået op i hvad der ligner 3 timer og rense, presse, tappet og henkogt æblesaft er jeg ved at være mørbanket i ryg og ben... Men også ret stolt over resultatet.
Ja, saften er pink. Vi har nemlig nogledejligt røde æbler og de ryger altså i presseren med skræl på!


fredag den 2. september 2011

Et sikkert efterårstegn

Denne udsigt har jeg adgang til fra min sofa!


Æblehøsten er lige om hjørnet og selvom det er et sikkert tegn på efterår, så kan man da ikke andet end blive glad af disse skønne dejlige farver :)



Det var næsten handske-koldt da jeg fulgte datteren til børnehave i morges... jeg må have sovet i timen, for det var da lige ved at blive sommer for lidt siden!

torsdag den 25. august 2011

Et besøg i Haven i Hune

I sidste weekend var jeg i Blokhus med familien og to af mine dejlige veninders familie, til sådan en hygsom og afslappet sommerhus-weekend. Det var super med god mad og godt selskab og ungerne hyggede sig dejligt i hinandens selskab.

Man kan jo ikke tage til Blokhus uden at besøge Anne Just' have, havde jeg proklarmeret allerede inden vi tog afsted. Som sagt så gjort, og hold da op en inspirationsklide, den er da bare så skøn den have. Jeg tog selvfølgelig en del billeder, som jeg vil vise nogen af her.

Dette er fra "Den gule have". Jeg er bare så vild med krukken som skulptur i springvandet.




Her kan lige skimtes noget af et drivhus, som bliver brugt til kaffestue af havens gæster. Anne Just har været virkelig god til at arbejde med højdeforskelle, så alle planter kommer til deres ret i bedet, både store og små. Dette element er også med til at give et huleagtigt præg, der får haven til at virke intim og hyggelig.












Her ses et af vandbassinerne, der er med til at give hendes have karakter, og sammen med de grønne hække får man oplevelsen af rum i haven. Man går simpelthen fra haverum til haverum, hvor hvert rum har dets egen indretning, tema og særpræg. Denne effekt er også med til at pirre ens nysgerighed, for hvad er der om næste hjørne?
Det er en helt fantastisk oplevelse, som må gentages, for nu har jeg jo set den hen på sensommeren, men hvordan ser den ud i midt på sommeren eller om foråret?!

onsdag den 17. august 2011

Vinduesprojekt del I

I begyndelsen af august skulle det være, jeg kastede mig over projekt Vinduer!
Som en rigtig akademiker havde jeg først invisteret i litteratur om projektet og sat mig grundigt ind i havde det krævede af materialer og arbejdskraft. Der var købt ind og jeg var kampklar...


Der skulle skiftes glaslister og der skulle sættes nyt glasbånd i både udvendigt og indvendigt i stedet for det kit (troede jeg) der sad der nu.
Ja, og så skulle det selv sagt males, så vi kunne komme af med den der svenskrøde eller hvad den nu hedder, som mildets talt ikke er for køn (billedet har en formildende visning af farven!).

Men det gik selv sagt ikke som forventet, for det gør det aldrig med mine projekter... gad vide om det er afhængigt af mig eller om det er fordi jeg tiltrækkes af de svære/omfangsrige projekter?
Nå, historien gik som følger. Vi fik hevet vinduet ud godt nok, en lørdag morgen så jeg kunne nå at få det færdig til isætning om aftenen. Fik det placeret på bordet i garagen så jeg kunne stå i tøvejr og arbejde uden vejrgudernes indblanding. Der stod jeg så de næste 10 timer! For det jeg troede var indtørret kit vist sig at være MDF spartelmasse, som var hårdt som granit og som jeg var nødt til at banke ud inden jeg kunne få vinduet ud! Og så gik det jo hverken værre eller bedre end da jeg havde fået alt spartelmassen væk og ville vende glasset ud flækkede det i den ene side.

Pis osse!

10 timers spildt arbejde og ondt i ryggen i til gift! Og nu stod vi så der uden soveværelsesvindue...og silende regn i vejrudsigt! Hmm gode råd er dyrer og nyt vindue endnu dyrere :(

I første omgang satte manden min en plade i vinduet for at skærme for vind og vejr. Og jeg satte mig foran http://www.guloggratis.dk/ for at finde et "nyt" vindue...for pladen var jo ikke en holdbarløsning.
Jeg var heldig...der stod simpelthen 4 vinduer i de rigtige mål og "ventede" på mig, og det var lige præcis 4 vinduer der skulle ordnes, så hvorfor ikke bare skifte dem ud!

Senere på ugen kørte vi så en tur til Silkeborg omegn for at hente vinduer...Og som en god jyde pruttede jeg naturligvis om prisen og fik dem virkelig billigt. Så måske ender dette projekt alligevel som en solskinshistorie, selvom det ikke var den planlagte og der kræves en del mere arbejde og udgifter end først antaget. Ydermere er dette projekt så gået hen og blevet til et fælles et... og det er jo hyggeligt at ha :)

 Hvor langt er vi så kommet? Jo, manden min har fået pillet den gamle vinduesramme ud, som var første skridt. Imens fik jeg rengjort og malet rammen på det "nye" vindue. I weekenden fik vi ved fælles hjælp sat vinduet i og manden fugede i kanterne. Så nu ser det nærmest færdigt ud ude fra, bortset fra en gang maling!

Indvendigt er en helt anden snak! Da vi nu alligevel havde hevet vinduesrammen på det gamle vindue ud, så besluttede vi, at vi lige så godt også kunne skifte vinduespladen (det der i daglig tale hedder en vindueskarm). Den havde jeg nemlig været sur på længe...det var sådan en imiteret marmor-ting med en sort plastikkant... kan du se det for dig, den var alt andet end køn. Nuvel, vi står jo så med et mindre end halvfærdigt projekt indvendigt. For hullet i muren skal fyldes ud og der hvor vinduespladen skal være skal der rettes af så det bliver plant. Der skal findes en vinduesplade og der skal tapetseres og og og... Jeg tør ikke gisne om hvornår vi er færdige og så er der 3 vinduer to go... Det skal jo gerne være inden det bliver koldt!