Så kom turen til klejnerne

 Så er der vredet og kogt klejner.

Det blev ikke lige den dag, som jeg havde planlagt, det skulle være... men man skal altså være i rigtig julestemning for at klejnerne bliver gode!

Og det er jeg i dag, så for fuld julemusik og skingrende sang, er blevet vredet og kogt til den store guldmedalje :)

Klejnesporren er et arvestykke, som jeg skatter utroligt højt, min Farmor forærede den til mig da hun ikke selv kunne overkomme klejnerne længere. Nu sender jeg hende en kærlig tanke hver gang jeg står i midten af klejne-processen med det gode værktøj i hænderne.

Opskriften er faktisk også  et arvestykke. Jeg har i mange år hjulpet min Mormor med at bage julekager i begyndelsen af december, men da hun ikke var hos os, overtog jeg den tjans i min familie. Klejneopskriften var en af de få hun havde nedfældet, så den var lige til at gå til... det var værre med de andre. Blandt andet fedtebrød tog det mig mindst 10 forskellige opskrifter at finde en værdig erstatning for!!

Klejnerne er prøvesmagte og de smager himmelsk... knasende sprøde udenpå og dejligt bløde inden i! Det bliver en skøn jul :)