mandag den 5. januar 2015

Hikkeprinsen er blevet moden

Så startede Hikkeprinsen i dagpleje!
Det var han også moden til... trængte til nye udfordringer og andre børn at lege med.

Men det er da lidt mærkeligt, at gå her hjemme uden barn... jeg har taget mig selv i at kigge på babyalarmen, som om han bare er ude for at få sig en lur!! Det er sjovt som man styres af rutiner :)


Den nyvundne fritid skal i første omgang bruges på afslapning og dernæst på genoptræning...sådan mere koncentreret end hidtil, så jeg er klar til en havesæson der ligger lige forude og venter...uhh jeg glæder mig :)

Med modenhed kommer også lysten til fast føde... Hikkeprinsen er faktisk ved at være ret skrap til det der med mad. Da vi først kom til rugbrøds-hapsere og stykker af frugt og grønt, ja så var der ingen ko på isen, så røg det bare ind!

Jeg hælder til teorien om, at det er konsistensen af grød og mos han ikke bryder sig om, for alt andet han bliver præsenteret for, spiser han fint.

Det har så bare taget moderen nogle måneder at regne ud (hun er åbenbart ikke så hurtig!)! Så vi har et lille vægttab vi skal have indhentet... Så spis min dreng, spis :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar