mandag den 8. september 2014

En weekend med krudt på

Åhh, det har været en herlig weekend. Jeg har nemlig været i haven hele lørdag fra kl. 9 til kl. 18! Jeg har indløst min fødselsdagsgave fra min bror... som var hjælp til at omlægge staudebedet på syd-siden af huset, der næsten strækker sig i huset fulde længde.
Det er efterhånden flere år siden, at det bed har været pænt...og passet, hvilket jo hænger sammen. Så bedet har været præget af survival of the fittest, det vil sige meget få men til gengæld store stauder.
Jeg har de seneste par år arbejdet ud fra den strategi, at farvekode mine staudebede (i et vist omfang), for at undgå at de bliver for kontrastfyldte og dermed rodet at se på...det tager bare sin tid at fører ud i livet, når det er en hel have der skal "ensrettes" i.
Staudebedet på sydsiden af huset har fået farverne, gul, orange og hvid stillet til rådighed.
Så en del af omlægningsarbejdet bestod i at grave farisæerne op (i dette tilfælde lyserøde stauder) og tilflytte gule og orange stauder fra andre steder i haven.
Det største arbejde lå dog i at fælde og beskærer træer og buske. De mange stedsegrønne buske, var simpelthen vokset sig så store de sidste par år, at der skulle gås til dem med hård hånd. Og det endte med at én busk og ét træ måtte lade livet, for at åbne haverummet op og give lys til de andre planter.

Her er første etape af bedet, hvor der før stod en stedsegrøn (hønsebenstræ, tror jeg), som desværre var blevet meget skævt efter vintrens snemasser og hældede ud over græs-passagen, så man næsten ikke kunne komme forbi.



Her er min bror ved anden etape af bedet, hvor der yderst til venstre, stod en stor busk af noget cotoneaster-agtigt med pigge, som måtte lade livet.
I stedet har vi plantet gul-orange dagiljer, staude solsikke, vejrhane, gule iris og hvide margueritter, som alle er stauder jeg havde i forvejen andre steder i haven.
Nu mangler jeg noget kantbeplantning, som skal være (mere eller mindre) gennemgående, da alt det andet har en vis højde og derfor er plantet i baggrunden eller i midten af bedet. Såå, jeg kommer vist ikke udenom en tur i BilligBlomst, hi hi hvor ærgerligt  :)
Vi blev ikke færdige, der mangler stadig en tredje etaper, som omfatter tre store stedsegrønne, laurbærkirsebær, buksbom og taks. Vi fik beskåret taksen, som var den største og min bror fik gravet en masse mahonie op, som i min have er SÅ grimme, så de er blevet ærkefjende nr. 1! Vi fik desværre ikke tid til at plante noget nyt der endnu...men der skal muligvis også opføres en gangbro der langs huset, så det skal jo lige planlægges først!
Hikkeprinsen var også for en kort bemærkning med i haven... dog lod det ikke til at han hyggede sig i samme grad med det som jeg, så manden min måtte finde på anden underholdning til den unge herre.

Søndag stod den på restitution af en brugt krop :)
Dog med en lille udflugt sammen med ungerne indlagt. Prisessen på cykel og Hikkeprinsen i klappvogn... først til Brugsen (i nabo-byen) efter proviant og så til et lille sø-anlæg i nærheden, for at spise provianten og nyde udsigten. Prinsessen stor hyggede sig, Hikkeprinsen sov det meste af tiden og moderen syntes, at det
en anelse hårdt ovenpå anstrengelserne dagen før!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar