Så blev manden min færdig med lågen til hegnet i børne-haven. Den er blevet så flot og som en lille fin detalje, er der genbrugt hængsler og slå fra en gammel låge, som stod andet steds i haven da vi flyttede ind (som vi pillede ned den første sommer). Det er fedt når ting man gemmer får nyt liv i en anden sammenhæng :)
Så nu kan vi roligt slippe Hikkeprinsen løs i denne del af haven, uden at være bange for, at han forvilder sig steder hen han ikke skal være!
Det er jo ikke som sådan et stort projekt, at sætte sådan et hegn op... så det kan jo undre at det skal tage en måned at blive færdig. Hegnet i sig selv har nu også stået et stykke tid, det er lågen, der har været længe undervejs.
Det er jo manden min der har snedkereret lågen og den skal jo gerne kunne holde en del år, så arbejdet skal gøres ordentligt og den slags tager tid... som skal afsættes og det er nok der, det har knebt.
Nu er projektet færdigt og det er dejligt. Og så kan jeg jo plante de to indkøbte klatreplanter, som skal slænge sig i hegnet :) Valget er faldet på Akabie, som er god i skyggen og som jeg har erfaring med er ret hårdføre... de skal nemlig konkurere med to birketræer som står lige ved siden af!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar