mandag den 22. juni 2015

Grønt gardin i stuevinduet

Så er det vist tid til at de sidste tomatplanter i spirrebakken bliver plantet ud! Ellers forsvinder udsynet i stuen bag det grønne gardin :)

Jeg har fået disse sidste tomatplanter, som bitte små spirre, af svigermor, så de var ikke lige beregnet i forhold til pladsen i tomatbedene... og jeg må konstaterer at der ikke er plads til dem alle. Så nu kommer nogle af dem ned til min søster og bo i hendes drivhus i stedet.

Det er nu ikke just udplantningsvejr i dag, det regner kontinuerligt her...det er selvfølgelig dejligt at haven bliver vandet (efter TO hele dage med sol!!). Men det kunne nu også have været ønskværdigt med bare en lille smule solskin.

Hmm, jeg må finde ud af at stå i ly og prikle de små spirrer om og så kan det jo være at vejret arter sig op af dagen til andet havearbejde!

søndag den 21. juni 2015

En herskabelig indkørsel

Jeg har været i billigblomst.dk for at købe krukker, store krukker. For jeg havde lige et par velvoksne buksbom uden hjem!!
Vi er ved at få renoveret kloark i vores kvarter og i den forbindelse skulle de to betonringe med buksbom i, vi havde stående ude ved vejen fjernes.

Men jeg kan ikke bare smide store, flotte planter ud, så jeg bestemte mig for, at finde nye hjem til dem :)

Krukkerne ser måske ikke ud af så meget på billederne, men den sorte/grå krukke er altså 80 cm i diameter og 60 cm høj. Og hold nu op et mas vi havde med at få planten i den krukke!!! Det var godt at min bror var kommet og hjalp med at slæbe, og så kom der også en nabo forbi og gav en hånd med :)
 Nu ser min indkørsel helt herskabelig ud (se lige bort fra ukrudtet i forgrunden, ikk)!! Det havde selvfølgelig været pæneste hvis krukkerne havde været den samme farve. Men jeg kan bedst lide terracotta krukker og dem kan man ikke få i så store strørrelser, uden at de koster en halv bondegård, og det synes jeg ikke, jeg ville kaste efter projektet, så derfor faldt valget på plastkrukken.

Det har været en dejlig, men hård, dag i haven.

lørdag den 13. juni 2015

Familietur

Vi har haft en dejlig familietur til Ree Park i dag.

















Vi har gået en masse, set mange flotte dyr, spist madpakker og hygget os.

Anlægget er virkelig flot og der er rigtig meget at se, så det er bestemt en anbefaling værdig!









Løven her var meget sød, da den kom hen og hilste på, men jeg er nu glad for at der er en rude mellem den og mig!




Flere shorts

Så blev der også 3 par shorts klar til Prinsessen... selvom det nu ikke lige er shortsvejr i dag!

Igen af den hurtige slags :) To af dem var bukser der var blevet for korte og det tredje par var leggings med hul over knæet (!?).

Længden på shortsene er blevet bestemt af enten længden på lommerne eller af hvor der var huller i bukserne.

Der ligger lige 2 par bukser mere og venter på transformation på mit sybord... dem når jeg nok i løbet af næste uge :)

fredag den 12. juni 2015

Shorts til varmen


Med det varme vejrs indtog skal der shorts på ungerne! Så jeg fik lige ordnet 3 par til Hikkeprinsen, sent i aftes :)



Af den hurtige slags... Tre par joggingbukser, der alligevel var til den korte side, klippet over ved knæet og så lige et par runder i symaskinen... Hurtigt og nemt, det kan vi li'!

Så må vi se om jeg kan nå nogle par til Prinsessen i aften :)

lørdag den 6. juni 2015

Så kom der låge i hegnet

Så blev manden min færdig med lågen til hegnet i børne-haven. Den er blevet så flot og som en lille fin detalje, er der genbrugt hængsler og slå fra en gammel låge, som stod andet steds i haven da vi flyttede ind (som vi pillede ned den første sommer). Det er fedt når ting man gemmer får nyt liv i en anden sammenhæng :)

Så nu kan vi roligt slippe Hikkeprinsen løs i denne del af haven, uden at være bange for, at han forvilder sig steder hen han ikke skal være!
Projektet med hegnet startede da vi lavede børne-haven, for en månedes tid siden.

Det er jo ikke som sådan et stort projekt, at sætte sådan et hegn op... så det kan jo undre at det skal tage en måned at blive færdig. Hegnet i sig selv har nu også stået et stykke tid, det er lågen, der har været længe undervejs.

Det er jo manden min der har snedkereret lågen og den skal jo gerne kunne holde en del år, så arbejdet skal gøres ordentligt og den slags tager tid... som skal afsættes og det er nok der, det har knebt.

Nu er projektet færdigt og det er dejligt. Og så kan jeg jo plante de to indkøbte klatreplanter, som skal slænge sig i hegnet :) Valget er faldet på Akabie, som er god i skyggen og som jeg har erfaring med er ret hårdføre... de skal nemlig konkurere med to birketræer som står lige ved siden af!