Vi nåede at blive juleklar. Vi fik julepyntet hjemmet, godt hjulpet af Prinsessen den 1. søndag i advent. Prinsessen fik skrevet julekort. Vi fik bagt småkager, både brunkager og pebernødder. Vi fik lavet julegaver. Men hyggen kom først den 22. december, hvor vi kørte sydpå på juleferie hos Bedstemor!
Nu er vi hjemme igen og har nogle dage sammen uden planer... Prinsessen keder sig, vi andre synes det er dejligt. Måske der skulle arrangeres en legeaftale eller to!
Julegaverne i år indeholdte tre af de strikkede, som jeg lige vil vise frem.
Et halstørklæde til min bror...konservativt i farvevalg som bare f... Men det var helt og aldeles med vilje, og det faldt i god jord hos herren. Opskriften fandt jeg på denne blog via ravelry.
Det er jo aldrig til at vide om modtageren bliver glad for gaven, når det er en overraskelse. Så bliver jeg så glad, når modtageren synes, at det jeg har siddet og nørklet med, er et hit!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar