Så er der også kommet et fremad-gear på Hikkeprinsen!
Han har længe været frygtelig frustreret over, at han kom længere og længere væk fra de ting han gerne ville hen til :)
Nu har han knækket koden til at komme fremad. Så jeg tænker ikke det vare længe inden vi har ham over hele huset... og så er der vist en del ting der skal baby-sikres. Blandt andet Prinsessens værelse!
Der skal et gitter for døren, så Hikkeprinsen ikke kan komme ind. Det var noget Prinsessen selv bragte på banen for længe siden, da det gik op for hende, at Hikkeprinsen kunne komme til at ødelægge hendes ting når han undersøger dem. Første forslag var, at hum jo bare kunne lukke døren til sit værelse...Men nu er det sådan, at Prinsessen ikke har det så godt med lukket dør. Så var baby-gitteret en bedre løsning...og vi er begyndt at øve os i, at alle hendes smådele til legesager IKKE må komme uden for værelset. Men det er vist en proces for os alle...så er det godt, at Hikkeprinsens fremdrift stadig er langsom :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar