Vi har været til Oldefars 92 års fødselsdag!
Det var mig der skulle have kage med. Egentlig havde jeg bare tænkt mig at bage en skærekage af en slags... Men så var det at Prinsessen sagde:
"Ej Mor, det er en fødselsdagskage, så skal det jo være lagkage!".
Tjaa, så er der jo ikke så meget andet at gøre end at bage bunde og lægge en lagkage :)
Og her er den så... mmm, den smagte godt!
Nødde-bunde med hindbær-coli og mascarpone-creme imellem, og så med flødeskum på siden og toppen, pyntet med friske hindbær. (Den vejede over 3 kilo og var ret tung at sidde og balancere med i bilen!!).
Den tåler en gentagelse senere på sommeren med friske jordbær :)
Jeg fik et billede af kagen, men fødselaren blev ikke foreviget...hvilket egenlig er for dårligt, når han nu fyldte 92 år!
I øvrigt var Oldefars gave til ham selv høreapparater :) Godt gået, han er sej den Oldefar!
torsdag den 29. maj 2014
torsdag den 15. maj 2014
Så er det tid til hveder!
Så er der bagt hveder til helligdagen... og til Krea-tøserne, som kommer på besøg i aften til strikkehygge :)
Og som du kan se, så er de allerede prøvesmagt... De er som altid super lækre, med en god rund kardemomme-smag... ja, for rigtige hveder skal der kardemomme i, så det kan smags. Modsat de der pap-hveder, man kan købe ved Føtex-bageren (og deslige), der ikke smager af noget som helst!
God Store bededag, med håb om have vejr til alle!

tirsdag den 13. maj 2014
Dejligt vejr til ukrudtsbekæmpelse
Hikke-prinsen har bevilget sin mor lidt tid i haven :)
Det er godt nok ikke det bedste vejr, men perfekte forhold til ukrudtsbekæmpelse (blød jord efter regn og ikke så varmt at man sveder)! Så jeg har været på mælkebøtte-jagt i græsplænen...Er det bare mig, eller er der afsindigt mange mælkebøtter i år?
Jeg har investeret i sådan et nymodens mælkebøtte-"jern", hvor man står op mens man fjerner bøtterne. "Jernet" er en stang med en pedal og en gribe-tang forneden, når man træder på pedalen klemmer gribe-tangen sammen og man kan vippe mælkebøtten op.
Den efterlader godt nok et hul i plænen, da gribe-tangen jo også tager noget jord med op, sammen med mælkebøtten, men det er der ikke noget at gøre ved! Alternativet er at der ikke bliver fjernet mælkebøtter, da mit skøre bækken endnu ikke kan holde til, at jeg går og bukker mig ned/går i knæ for at fjerne bøtterne på den gammeldags manér, med en mælkebøtte-skovl!
Selvom æbletræet er ved at afblomstre, er det nu stadig et smukt syn... Og det laver det yndigste griseri på plænen :) Jeg nænner næsten ikke at slå græsset.
Man kan lige skimte mit mælkebøtte-jern og spanden bag æbletræet.
Der er også nogle højbede der venter på at blive gjort klar til denne sæsons afgrøder. Der skal luges, fjernes gammel afgrøder fra sidste år (som vi ikke nåede at få høstet) og så skal de jo alle graves igennem og have lidt hønsemøg. Og gerne snart, da det ser ud til at blive det dejligste have-vejr i weekenden :)
Så på med havehandskerne igen og ud i den friske luft!

lørdag den 10. maj 2014
Graveprojekt i haven
Vi har været i haven i dag... og grave et stort hul!
Prinsessen har nemlig fået lovning på en trampolin og nu er vi kommet i gang med det projekt.
Det er hårdt arbejde at grave et sådan hul ved håndkraft. Heldigvis har vi fået hjælp af Onkel Kian :)
Så vi nåede at blive færdig med gravearbejdet inden regnen satte ind... Og vi fortrak inden døre i ly for regnen med kaffe, varm kakao og franskbrødsmadder.
Prinsessen hjalp til når der var en ledig skovl/spade at grave med!
I mellemtiden underholdt hun lillebror, som også var med i haven!
Vi har fundet et kælenavn til ham... han kommer til at gå under navnet Hikke-prinsen. Han har nemlig gerne hikke 2-3 gange dagligt!
Så noget med prins blev det altså alligevel :)
Etiketter:
Have,
Igangværende projekt,
Øjebliksbillede
søndag den 4. maj 2014
En smuk solskinsmorgen
Det var en smuk morgen, denne morgen. Og jeg havde faktisk overskud til at lægge mærke til det... jeg har nemlig fået 5 timers søvn i nat! Det er store sager, når man har en bette en i huset :) Det tegner godt for energi-niveauet resten af dagen.
Ha' en god dag!
Ha' en god dag!
lørdag den 3. maj 2014
En dejlig aften
Manden min og jeg var til koncert i går. En meget smuk og stemningsmættet koncert med Agnes Obel i Aalborg Hallen.
Det var en del af hendes tour for at promovere hendes nye album Aventine, der er en fuldt ud værdig efterfølger til det første Philharmonics... og hun spillede heldigvis numre fra begge albums.
Vi havde bestilt pasning af unger ved Farmor og Farfar, da vi bestilte koncertbilletterne... allerede før lillebror kom til verden! Jeg synes egentlig det var ret modigt af dem, at sige ja, uden at vide hvor gammel en baby de sagde ja til at passe :)
Det blev så til en 18 dage gammel bebs... men alt gik fint i de 5½ timer vi var væk... og det har ikke afskrækket dem fra at passe en anden gang. Det vil vi helt sikkert benytte os af igen... det er dejligt at få noget tosomhed og god pleje af parforholdet :)

Abonner på:
Opslag (Atom)