Vi har lige været en uge på ferie :)
Vi startede med en weekend i det tyske badeland Weissenhaeuser Strand, sydøst for Kiel. Denne tur har været en tilbagevendende begivenhed de sidste 5 år og stedet kan virkelig anbefales til børnefamilie, der gerne vil have lidt mere for pengene end man får i de danske badelande.
Efter weekenden fortsatte Prinsessen og jeg med ferie i 5 dage hos Bedstemor på Kegnæs... nu når vi alligevel var kørt sydover. (Gemalen måtte hjem og på arbejde) Det var nogle rigtig hyggelige dage hos Bedstemor med afslapning, hygge og spas.
Da vi fredag kørte nordover råbte Prinsessen pludselig: "Sne!!! Se...der er faldet sne her"... og fluks vi kom hjem, var hun i flyverdragten og ude i haven og bygge snemænd :) Jeg elsker den energi det barn har!
(Bemærk lige farven på vinter-outfittet... alt er ynglings-lilla i år; hue, vanter, flyverdragt og støvler!)
Det har været dejligt med en uges afbræk i hverdagen, men hvor er det rart at være hjemme igen... og gud hvor jeg glæder mig til hverdagen i morgen :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar