Weekend har både budt på arbejde, gæster og afslapning.
I går fik manden min skilt alle møblerne ad i gæsteværelset, da de skal på loftet, så nu er værelset stort set tømt og klar til at blive sat i stand. Vi skal have tapet af væggene og så skal gemalen have fræset riller til ledninger i væggen... da vi nu er i gang kan vi lige så godt få lavet ordentlig el i det værelse også. Der har nemlig været flere tilfælde af uautoriserede installationer i huset! Så når vi går i gang med istandsættelse af et nyt rum, kan vi lige så godt få det ordnet i samme arbejdsgang... kontakten til loftsudtrækket inden for døren skal alligevel flyttes, da den sidder i dørkarmen (meget grimt og upraktisk), den skal ud i væggen at sidde.
Mens manden fik slæbt møbler på loftet, fik jeg syet nogle applikationer på nogle af de farvede bodyer. De er blevet rigtig fine synes jeg... så måske det ender med at de alle får en lille ting på maven.
I går var Farmor her også, til frokost og eftermiddagskaffe... det er hyggeligt at få besøg og Prinsessen elsker det og glædede sig rigtig meget... hun dækkede fint frokostbord med servietter og lys :)
I dag har Prinsessen og jeg tøsedag, vi er nemlig alene hjemme. Vi har i formiddag været i biografen og se "Ida og Emil fra Lønneberg" og i aften skal vi have en af ynglings retterne, nemlig tarteletter med høns i asparges... vi hygger :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar