Ja, det lyder jo som ferie og afslapning...meeen det var det ikke helt. Jeg skulle ned til min søster for at arbejd.
Min søster og hendes kæreste har en nedlagt landbrugsejendom med en
masse jord til og på en del af denne jord ligger der nogle faldefærdige
bygninger, som de er begyndt at rive ned. Det vil sige, at de har en
masse gamle mursten som de gerne vil af med! Og det er jo rigtig
interessant for mig, når jeg gerne vil opfører et drivhus med en muret
sokkel af gamle mursten.
Det er nogen gamle håndstrøgne sten, præcis hvor gamle ved vi ikke, men at de er håndlavede er der ingen tvivl om! Der er ikke to sten der er ens og flere af dem har aftryk af fingre i dem :)
Jeg synes, at der er en helt anden charme og skønhed over sådan nogle sten. Og så har mit genbrugshjerte det så godt med, at mit fremtidige drivhus er bygget af materialer som andre ikke længere har brug for.
Så på med arbejdshandskerne og i gang med at rense mursten! Og hvis vejret havde været til det, var det også sådan det var blevet...men det var det bare ikke :(
Jeg fik renset mursten hele torsdag, men fredag opgav vi at komme uden for en dør, da der var skybrudslignende tilstande flere gange i løbet af dagen! Det resulteret i at alt var sjask vådt, både lørdag og søndag, og det er ikke forhold at rense sten i.
I stedet hjalp jeg med at bryde ned, flytte og stable mursten på paller og det er jo hårdt arbejde for en kontor-nusser som mig. Så søndag eftermiddag, da jeg kørte hjem, var jeg godt brugt i kroppen! Faktisk endte jeg med at gå i seng næsten samtidigt med Prinsessen (læs meget tidligt) :)
Så mit projekt med at rense alle de mursten jeg skal bruge til drivhuset lykkedes ikke (jeg er nok lidt en tidsoptimist!), da det kun blev til 225 sten og jeg skal bruge rundt regnet 2200. Sååå der er lidt igen :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar