Vi har arbejdet i haven stort set hele weekenden. Sådan med det ene og andet projekt. Det der har fyldt mest er indhegningen af en løbegård til hønsene, ikke at det i sig selv skulle kunne tage frygtelig lang tid... men der var lige nogle ting der skulle flyttes og noget andet som skulle fælles, og den slags tager tid!
Jeg startede lørdag med at flytte stauder, som jeg synes var for pæne
til at ende deres dage som hønsefoder. Derpå skulle der beskæres buske
og træer som stod i vejen for det kommende hegn og så var der lige fem
stolper der skulle graves ned og så gik den lørdag. Søndag Skulle der så flyttes en kompostbunke og en kompostbeholder (med nedgravet ormerør!), det kom til at tage flere timer!
Men altså, nu er løbegården så meget færdig at den er taget i brug.
Her Prinsessen snakkene med hønsene, begge parter ser vældig tilfredse ud med arrangementet :)
Bagerst til venstre i billedet "skimtes" naboens afskyelige skur, som manden min har lovet mig at kamuflere med et plankeværk. Men ting tager tid, og første prioritet lige nu er en eller anden form for dør i løbegården, så man kan komme ind og ud...uden farer for liv og lemmer, når hegnet skal forceres!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar