Højbede, opførsel og erfaringer

Jeg har for lang tid siden lovet en kollega at vise hvordan mine højbede er lavet. Jeg tænker at der måske også andre, der kunne være interesseret, så her kommer et forsøg på en vejledning, sammen med mine erfaringer med konstruktionen af højbede.

Advarsel LANGT indlæg!

Jeg har i mange år haft højbede. Jeg lavede mit første højbed i kolonihaven i 1998 og har med årene udviklet på både form, dimensioner og materiale.

Det første jeg byggede var af trykimprægnerede forskallingsbrædder, som jeg indvendigt beklædte med sorte plastik-sække (for at imprægneringen ikke skulle trække ud i jorden), kongstanken her var at det skulle være billigt, da jeg ikke havde de store midler at kaster efter projektet. Størrelsen var 1,1 meter i bredden og 3 meter i længden. Min erfaring var her at; 1) bedet var for bredt, jeg kunne ikke nå midten, uden at få ondt i ryggen, 2) at bedet var for langt, da siderne på bedet begyndte at hælde ud af, allerede efter den første sæson ( selvom jeg havde afstivet det flere steder), og 3) at de sorte plastik-sække efter få sæsoner blev porøse og gik i stykker, derudover var plastikken en sneglemagnet. I store træk var det altså en ommer!

Den anden generation af højbede, var også til kolonihaven. Denne gang blev de bygget af trykimprægnerede terrassebrædder (som er kraftigere end forskallingsbrædderne) og størrelsen blev sat til 1 meter i bredden og 2 meter i længden. Jeg beklædte denne gang højbedene med fiberdug indvendigt og i bunden, for at hindre ukrudt i at kommer op nedefra, da jeg syntes at der var for meget luge arbejde i de første bede. Bedene blev lidt dyrere at opfører, men jeg syntes at de var det værd. Min erfaring med anden generations højbede var; 1) de var stadig for brede (!), der kom nemlig til at være for meget bar jord mellem rækkerne (og der med ukrudt), da der lige præcis ikke kunne være fire rækker planter i bedet men kun tre, 2) brædderne havde en god dimension, bedet kom til at se gedigent ud, uden at virke bombastisk, men de 2 meter i længden synes jeg stadig var for meget (det virkede for uoverskueligt), 3) fiberdugen i bunden af bedet, var ikke helt tyk nok, så der kom stadig ukrudt op fra jorden under bedet.

Den tredje generation højbede kom til da jeg flyttede i hus og derfor forlod kolonihaven og mine højbede der. Denne gang blev højbedene bygget af terrassebrædder af sibirisk lærketræ, som ikke er behandlet og derfor ikke behøver at blive beklædt. Størrelsen er denne gang blevet 0,9 meter i bredden og 1,5 meter i længden. I bunden af bedene er der lagt den tykke ukrudtsdug. Jeg er nu på tredje sæson med disse bede og min erfaring er; 1) at dimensionerne er perfekte for mit behov, 2) at træet er perfekt til bygning af højbede, det holder formen og er vejrbestandigt uden af være imprægneret (og det ældes smukt), 3) at den tykke ukrudtsdug holder vækster nedefra ude (også rødder fra hækken lige ved siden af bedet).
Bedene her er dyrere at opfører end de første, men de er SÅ meget flottere, så de er altså pengene værd og i nogle byggemarkeder kan man godt få sibirisk lærketræ til fornuftig pris.

Nå, men hvordan bygger man dem så? Efter vi er flyttet i hus, er bygningen af højbede blevet min mands domæne... jeg bestiller dem bare. Da jeg hver havesæson vi har haft huset, har bestilt et par højbede mere, så har min mand udviklet lidt på konstruktionen af dem.

Jeg har været ude og tage billeder af de forskellige versioner. De kræver lidt forskelligt håndelag, så vi starter med den nemmeste.

 Her ses bedet fra siden, brædderne er sat skiftevis overlappende. Indvendigt er de sat sammen med to vinkelbeslag i hvert hjørne. Det er disse beslag der gør dem til den nemme, men også til den dyre løsning, da beslagene skal være vejr/jord bestandige (de dyreste) og der skal bruges otte per bed. På midten af langsiden er der sat en skråstiver, der holder på formen, da presset fra jorden er rimelig stort når bedet er fyldt.

Den mellem svære løsning er vinkelbeslaget skiftet ud med træ. Det giver et pænere resultat, men der skal også arbejdes let mere, da disse skal saves til. Midterstiveren på langsiden er her vendt om, hvilket er en god idé, da vand letter kan løbe af træet i denne konstruktion og derved ikke går til så hurtigt.

Hjørnet på den udvendige side af bedet er samlet lige som ovenstående.

Den svære løsning er klart den flotteste, men kræver altså noget snedker-snilde, da hjørnesamlingerne her er tappede sammen.

Ahmen altså, hvor smukt!






Den indvendige side ser sådan ud. Her er der ikke afstiver på langsiderne, kun i hjørnerne.

Jeg håber at denne lille guide kan være til hjælp for dig, som går med overvejelser om selv at konstruere dine højbede.... Held og lykke med projektet!