Så er årets brombærhøst i hus... Vi har været på Mols i dag, hele familien og Onkel Kian :)
Vi havde også kaffe og brød med, men først skulle der ydes før der kunne nydes. Så da brombærene var plukket i bøtter, satte vi os ved picnicbordet og drak kaffe og spiste boller og kanelsnegle.
Det er en dejlig familietradition vi har fået startet, med at tage til Mols og plukke brombær. Prinsessen havde glædet sig det meste af ugen til det, efter at vi mandag på vej hjem fra skole cyklede forbi et brombærkrat med modne brombær, hvor vi lige blev nødt til at stoppe og smage :)
Nu står den store suppegryde på komfuret med brombær og sukker lagt lagvis og trækker saft, til i morgen hvor jeg har tid og ro til at sylte.
Det bliver spændende at se hvor mange glas der bliver, da høsten i år ikke var helt så god som sidste år. Måske jeg skulle på udkig efter et alternativt brombærplukningssted!
Kender du nogle gode steder, hvor du høster af naturens rigdom?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar