Vejret har været mildere stemt i dag og foråret er atter tilbage i luften :)
Det tror jeg også fuglene synes, for de har sunget på livet løs hele formiddagen. Jeg har siddet i sofaen og strikket, samtidig med at jeg har nydt udsigten til foderbrættet og set deres ivrige kommen og gående. Jeg fik oven i købet knipset et par billeder.
Jeg er ikke så stærk i vore fuglearter, men da der ikke kommer så mange fugle i vores have om vinteren, er det lykkedes mig at arts bestemme dem.
Det er en dompap til venstre og til højre en musvit.
Vi har også besøg af en blåmejse og så selvfølgelig solsort. Fire forskellige slags kan det blive til... ikke så meget må man sige. Men måske det har noget at gøre med at vi ikke er så konsekvente med vores fodring... jeg kan godt glemme at fylde korn op og så gider fuglene måske ikke flyve forgæves og lader være med att komme?
Jeg læser med hos Madames huskeblog og hun har taget mange flotte billeder af fugle, blandet andet disse ved hendes foderbræt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar