søndag den 8. september 2013

Søndag med efterårsstorm og udendørsaktivitet

Jeg ville egentlig have været i haven i dag, for at plante... men hvem f... har bestilt stormvejr!! Det kan man jo ikke plante små planter i, det er kun et vejr for drageflyvning.


Men manden min var ude. Ude og arbejde på hegnsskuret, det bliver SÅ flot.

Det er mine redskabsskure der er ved at være færdige. Nu skal der blot tages stilling til hvordan redskaberne skal hænge derinde :)



 Jeg glæder mig til at indrette...og jeg tror manden min glæder sig til at få mine haveredskaber ud af garagen, så han får mere plads der!

Der er ikke så mange blomster i haven mere... det er lige som om at efteråret er kommet meget pludseligt. Men lidt farve glimt fangede jeg dog hist og pist

Her min tomat-væg, som er begyndt at give rigtigt mange tomater. De hjemmedyrkede smager bare tusinde gange bedre end de købte, så det er virkelig et scoop at kunne gå ud at plukke til madpakken eller aftensmaden!
 
Her høst asters til venstre og floks til højre. Bege ser lidt miserable ud fordi jeg ikke har fået dem vandet tilstrækkeligt i tørkeperioder og blomsterfloret ar da heller ikke helt så rigt som det plejer. Men skidt de er der jo :)


Prinsessen har haft travlt ude. Hun har samlet nedfaldsæbler til den store guldmedalje!

Vi laver æblegrød af de æbler der falder ned. Det er let at skærer de brune mærker fra faldet væk, når først æblet er skrallet.

Jeg fryser grøden, så er der nemlig til æblekage til langt hen på vinteren i fryseren. Dejligt nemt :)

Der er rigtig mange æbler i år. Og heldigvis er der ikke så mange der er blevet invaderet af æbleviklere, som sidste år. I år har jeg nemlig haft viklerfælder hængende i træet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar