Du husker måske et vinduesprojekt? Nå ikke... jamen det er også længe siden det blev omtalt sidst! Og det er naturligvis ikke fordi det er gået i stå...projektet, men blot fordi det mest presserende var overstået, nemlig at få de nyere vinduer sat i.
Så i lang tid så vinduerne sådan her ud (dette er soveværelsesvinduet). Det trak en smule fra vinduerne og så lidt ufærdigt ud... men herre gud, jeg skal ikke klage, der var jo ikke længere en plade for vinduet, så nu strømmede lyset jo ind. Så på den baggrund var alt jo en forbedring :)
Men imellem tiden er det jo blevet hen på efteråret. Og det der før var en smule træk, er nu blevet til en kontinuerlig kuling! Så tiden er inde til handling. Egetræs bordplader er indkøbt i Ikea
og manden har udstyret garagen med alt tænkeligt automatiseret værktøj,
til at skærer disse bordplader op til vindueskarme efter vores mål.
Se lige en gang det skønne resultat (her stuevinduet).
Jeg øffede godt nok lidt over alle de penge de der maskiner kostede... men når der så kommer noget så smukt ud af det, så er det da ok!
Nu mangler der "bare" de afsluttende lister. Kender jeg os ret, bliver det nok en gang til næste år... men vi er da kommet et skridt nærmere et afsluttet vinduesprojekt :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar