Det videre hændte

Der fløj tiden afsted med mig bagefter kun hængende i med det yderste af fingerspidserne! Sker det kun for mig!?

Jeg oprettede jo denne blog i håbet om at det kunne blive en slags dagbog for udviklingen på vores hus-/have-projekt... sådan at manden min og jeg kunne gå tilbage i indlæggene og se hvornår vi startede/færdiggjorde hvad. Det var sådan set meget godt tænkt, men siden der nu er gået mere end tre måneder siden jag har skrevet et indlæg sidst, er det vist ikke sådan det kommer til at fungere i praksis.
Men op med humøret, så kan det jo kun gå fremad herfra med plads til forbedring :)

Jeg skylder vist stadig og fortælle hvordan det er gået med alle vores planer og ideer... sådan lige for at opdaterer en eventuel læser i hvad der er sket i den mellemlæggende periode med hus og have.

Som sagt stod vi med nøglen i hånden den 1. juli og kunne ikke få armene ned af bare glæde. Vi havde afsat hele juli-måned, med ferie, til at ordne det der skulle ordnes og så skulle vi flytte ind i begyndelsen af august.
Planer de gode planer, jeg kan i bakspejlet se hvor lyserødt nybegynder-husejer-agtigt det var og i hvert fald helt urealistisk.

Vores meget simple plan var at banke en mur ned i køkkenet, indtil stuen, så vi fik et køkken-alrum. Det havde været mit ultimatum, da jeg ellers godt vidste at jeg ville stå mutters alene ude i det bette køkken over madkogeri og være udelukket fra familiens sociale liv. Så derfor ned med væggen.

Udover projekt nedrivning-af-væg, som sådan set gik forbløffende hurtigt, skulle vi have nyt køkken, nyt gulv og loft i køkkenet, rykket tapet af væggene og sat nyt op og malet loftet i alrummet... ja og det var bare køkkenalrummet. Derudover var der jo også vores datters værelse som skulle stå færdig når hun kom hjem fra to ugers ferie hos farmor & farfar, så hun havde et sted at være.

Jeg kan vist godt afslører at vores vågne timer fik ben og gå på, selvom vi arbejdede i samme rytme som solen i hele juli-måned (jeg trængte i den grad til ferie da jeg vendte tilbage på arbejde den 2. august!).
Det eneste der blev færdigt var datterens værelse... hvad man ikke vil gøre for sit barn:)

Køkkenet er stadig ikke færdig, jeg vil dog her indskyde at det har været funktionsdueligt siden vi flyttede ind i begyndelsen af august, så vi har ikke levet af take-away siden august, men sådan helt færdig er det ikke.
Og i denne sammenhæng skal det nok også nævnes at "flytte ind" kommer i mange udgaver. Vores udgave var, at alt vores habbengut, møbler, indbo, tøj, you-name-it, blev stillet i garagen. Kun vores seng blev båret ind i soveværelset samt vores dyner og så var vi flyttet ind :)

Der er sket en del siden (og heldigvis for det), godt hjulpet på vej af at vi i oktober-regns-måneden opdagede, at vores garage ikke var sådan helt tæt, hvilket resulterede i møbler i uvante bøjede former og tøj der lugtede af hengemt sengetøj fra oldemors tid. Så kan det ellers nok være at vi fik fart på med at få vores ting ind i huset, om vi var færdige med renovering eller ej!

Siden da har vi spillet en pangdang til tetris i 3-d, for hver gang vi har skullet færdiggøre et renoveringsprojekt har vi først skulle flytte et havlt ton indbo for at kunne komme til, hen til et andet sted. På den måde tror jeg vi har haft fat i samtlige af vores ting ti gange inden de har fundet deres endelige plads og det har bestemt heller ikke gjort vores renoverings-projekter nemmere eller mindre tidskrævende. Ja, og så vi er ikke færdige med at spille 3-d tetris endnu, det er lige som blevet en on-going-storier, som vi går og joker med, manden min og jeg!
Mand og barn har opfundet flyttekasse-ræs som er en slags fange-/undvigelsesmanøvre-leg mellem flyttekasse-stablerne... der er intet der er så skidt at det ikke er godt for noget.

Det er stadig fedt at være hus-ejer, jeg nyder hver dag at komme hjem til udsigten over marker, men armene er kommet lidt ned... godt tynget på vej af alle de ufærdige projekter vi har sat i søen (en typisk hus-ejer-begynder fejl, har jeg så lært senere).

Ventetiden

Men med en overdragelseserklæring følger der jo ikke et hus, blot et tilsagn om et senere salg til os. Så nu startede ventetiden. En tid der forekom os at blive længere og længere som tiden gik og det blev forår... og derefter sommer og vi stadig ikke havde hørt noget.

Ventetiden er en underlig størrelse... når man venter på noget man glæder sig til, snegler tiden sig afsted, når man venter på noget man enten ikke gider eller lige frem frygter lidt, flyver tiden afsted.

Og der skete jo  også det besynderlige, at som tiden blev længere og længere, blev vores hjem i lejligheden mindre og mindre! Naboerne støjede mere og mere og afstanden til vores kolonihave syntes at blive størrer og størrer!

I ventetiden kan man heldigvis drømme og drømme-fabrikken virkede rigtig godt. Vi nåede, på godt og vel det havle år, at bygge om, rive ned, bygge op, indrette og udrette en masse ting. I IRL blev det  dog kun til at tegne vores nye kommende køkken og bestille bordpladerne til det... og vi syntes vi var kommet rigtig lang! Vi skulle dog blive meget klogere.

Endelig skete det så... den 1. juli blev vi officielt husejere, med en nøgle til huset i hånden. Det var et stort øjeblik... ja, faktisk helt fantastisk, alle de drømme vi nu skulle til at realiserer.