torsdag den 30. april 2015

Barselsvisit

Jeg har været på barselsvisit hos min veninde og se hendes dejlige dreng, Frederik. Med til sådan et visit hører en gave og her har jeg haft gang i strikkepindene, for at strikke småt :)

Denne her sweater er en improviseret sag, med udgangspunkt i en "Lene Holme Samsøe"-opskrift.

Den er blevet vældig god, hvis jeg selv skal sige det. Garnet er rent uld og super lækkert i både kvalitet og farve. Det er naturligvis købt ved Garnudsalg .

Størrelsen er en 3 måneder i breden og 6 måneder i længden, sådan cirka, da min veninde leverer lange smalle drenge :)

Vesten her er også en "Lene Holme samsøe"-opskrift, eller startede i hvert fald som det. Og gud hvor har jeg strikket den om mange gange!

Da vesten var færdig 1. gang var den for kort i både ærmegab og selve kroppen. Og så brød jeg mig heller ikke om stropperne, som i den originale version er meget smallere og med knapper på begge skuldre.

Så om igen, pille pille op og strikke forfra.... Det tog lige et par forsøg at få mønster og de reviderede ærmgab til at passe sammen...Og så var der ikke garn nok, da det var rester jeg strikkede af :(

Så er gode råd dyrer. Jeg prøvede at strikke en 3. farve ind, men det så helt forkert ud, da det jo kun var i toppen den var. Men heldigvis var der en af tøserne i min strikkeklub der lå inde med lige præcis den farve jeg manglede :) Så vesten blev færdig og udgik strikkekurvens sorte hul!

tirsdag den 28. april 2015

Sanering af potteplanterne

Det gode vejr er de sidste dage blev udnyttet med arbejde i haven. Det har været utroligt dejligt at være ude, uden at skulle have tre lag tøj på, for at kunne holde varmen. Desværre har jeg været for ivrig og lavet for meget, for min krop har, med smerter, mindet mig om at den ikke er i top form.

Så nu har jeg fundet på alternativer til havearbejdet, som kan udføres siddende og i en god arbejdsstilling :)

Idendørsplanterne trængte nemlig også til en kærlig hånd. Så nu er de alle plantet om med ny jord, nogle er kommet i større potter og andre har måttet lade livet til fordel for nyindkøbte!

Så nu er der også dømt forår indenfor i alle vindueskarmene! Det er dejligt at få taget hånd om den slags, og når man så kan nyde arbejdet udendørs siddende, med kaffe til, ja så bliver det ikke bedre :)

torsdag den 23. april 2015

Dejlige timer i haven

Selvom det blæser godt i dag, har jeg været i haven hele formiddagen. To af højbedene er blevet forårsklare.
Jordbærerne har holdt flyttedag, hvilket var tiltrængt, da de har stået i det samme bed i 3 år. Og kartoflerne er kommet i jorden.

Jeg har dog ikke forspirret kartoflerne, så jeg er lidt spændt på om de kommer.
Sidste år købte jeg læggekartofler så sent, at de var spirret i posen, så der kunne jeg jo bare lægge dem i jorden med det samme.

Jeg har dog læggekarfler nok til at jeg kan prøve igen, hvis det her hold ikke kommer...og så har de andre jo nok spirret i posen i mellemtiden :) Jeg har købt sorten Frieslander i år, så må vi se om den er noget ved.

søndag den 19. april 2015

Økodag 2015

Igen i år, har vi været ude at se køerne danse :)
Det er et rigtig godt familiearrangement for både store og små. Og en god promovering af det økologiske landbrug og mælkeproduktion.

Før køerne blev lukket ud, var vi rundt og kigge på både køer, kvier, kalve og tyrer. Og fik fodret dem med gulerødder. Der var simpelthen bjerge (flere gange min højde) af gulerødder i en af laderne... som børn morede sig med at bestige!

Efter at køerne var blevet lukket ud på græsmarkerne, gik jagten ind på et vindstille sted, at spise vores medbragte frokost.

Vi endte oppe mellem bilerne...ikke den bedste udsigt at nyde til madpakken, men der var dejlig varmt at sidde i læ for vinden.

Arrangementet kan varmt anbefales. Der er rigtig mange åbne gård (i hvert fald i Jylland), så der er helt sikkert også en i nærheden af dig! Du kan læse mere om dagen på www.økodag.dk , som de økologiske mælkeproducenter står bag.

lørdag den 18. april 2015

Den bedste gave

Så blev Hikkeprinsen fejret sidste gang i denne ombering.
Og den klart bedste gave af dem alle, hvis du spørger Hikkeprinsen, er denne John Deere traktor med ladvogn!

Den blev bragt til huse, af mine søskende, i en kæmpe papakasse, større end Hikkeprinsen. Og mens manden min samlede traktoren, kredsede Hikkeprinsen om hjulene...5 styk i alt!

Her er han så...stolt som en pave over sit nye kørertøj...som han har lokket Storesøster til at skubbe sig rundt på (da han endnu ikke kan nå pedalerne) mange gange :)

fredag den 17. april 2015

1 år!

Så blev Hikkeprinsen 1 år!!

Fakta: 10,6 kg tung, 83 cm høj og nu gående!

Ja, Hikkeprinsen begyndte at gå 3 dage før sin fødselsdag. Truslerne om, at han ikke ville få lagkage på sin fødselsdag, med mindre at han begyndte at gå, virkede :)





Mors lagkage faldt i god jord og der røg rigtig meget indenbords.

Hikkeprinsen er en feteret dreng, så vi holder hans fødselsdag hele tre gange! Først med Farmor & Farfar (hvor billederne er fra), så i dagplejen og til sidst med Bedstemor og resten af den side af familien.

Så han får lagkage to gange på én uge...det er luksus!



Jo, vi hygger os skam, og glæder os over, at vi har en super dejlig dreng at fejre :)

lørdag den 11. april 2015

På tur i dejligt vejr

Det har været det dejligste vejr i dag. Det har vi udnyttet ved at være på cykeltur.


Manden min har været på arbejde, så det var bare ungerne og jeg der var afsted. Prinsessen og jeg pakkede madkurv og tæppe og så cyklede vi ud i det blå :)

Vi gjorde holdt ved en legeplads i nabobyen... her slog vi os ned på tæppet og havde picnic. Det passede alle storartet. Der blev leget og udforsket, og jeg nød solen liggende på ryggen et øjeblik :)

Send flere af den slags dage, tak!

torsdag den 2. april 2015

Påskepynt

I anledning af Påsken vil jeg vise et af mine rigtigt gode loppefund... det er nemlig påskepynt!

For nogle år siden da jeg var på besøg hos en veninde, fandt vi på at tage en "tour de genbrug" i hendes lokalområde... sådan for hyggens skylds. Det blev en rigtig god dag, med flere fine fund :)

Jeg fandt blandt andet flere af disse fine små træophæng i en genbrugdforretning i Rødding ... til bare to kroner stykket! Det var passeret deres højtid, og forretningen skulle vist bare af med dem, hvilket var mit held!

De kære små fugle og harer er da også blevet Prinsessens yndlings påskepynt, og ingen andre end hende må hænge dem op :)