En underskøn weekend

Så er havesæsonen rigtig fløjtet i gang!
Vi har været ude i tre dage i streg og har fået lavet en masse og nydt solen og alt det grønne.

Jeg har blandt andet fyldt to af disse her. Ja, jeg kan godt mærke det i ryggen og bag på lårene at det stadig

er starten på havesæsonen... meeen mon ikke det bliver bedre om et par dage!

I mens jeg har beskåret, klippet og ryddet, har gemalen arbejdet på hønsehuset. Der er nu håb forude, det bliver til høns i denne sæson. Jeg glæder mig enormt, det bliver så godt.

Noget af alt det grønne kommer fra det område, hvor der skal være åben hønsegård. Det var en del af haven vi ikke rigtig brugte, fordi det var groet helt
til i thuja og gamle forvoksede buske. Nu kommer området til sin ret på en helt anden måde... når vi er færdige vel at mærket.

For det ligner stadig en rode bunke og der mangler stadig lige at komme et bette hegn op, så hønsene bliver hvor de er tiltænkt at være.









På blomster fronten er der virkelig også sket noget, det pibler op ad jorden alle vegne. Det er skønt at se.
Her til venstre, et billede fra skygge-siden af haven, der står anemonerne stolt og her er påskeliljerne ikke engang sprunget ud endnu.

På sol-siden af haven derimod, der er påskeliljen på sit højeste og det varer ikke mange dage før den første røde tulipan springer ud :)

Foråret er så skøn en årstid, man kan da ikke andet end smile.

Ko-dans

Vi var igen i år ude på en okø-gård for at se køerne blive lukket ud på græs, efter en lang vinter inden døre. Det er sådan et sjovt arrangement for både børn og voksne og man kan altid finde en gård i nærheden af hvor man er.

I år var vi i Sønderjylland hos Bedstemor, så hun blev slæbt med til hendes første ko-dans.

Der var masser af smagsprøver af forskellige mælkeprodukter, men det der trak mest var leg i halmborgen... altså før køerne blev sluppet ud!

 Desværre var det guds jammerligt koldt i år, og der hvor vi fik en plads med skue ud over marken, blæste der en strid vind.

Det kunne nu ikke tage pippet fra Prinsessen, som morede sig i stor stil og slet ikke kunne forstå hvorfor vi skulle spise vores madpakker oppe ved bil (som stod i læ for vinden) i stedet for ved marken med udsigt til de skøre køer!

Trods vejret var det et rigtig hyggeligt arrangement, som klart kan anbefales alle børnefamilier :)

Så er det tid til forspiring

Så er forspiringen sat i gang, noget senere end vanligt på grund af den møg trælse kulde, der hærger landet dette forår... men ikke desto mindre skal det minde om forår indendørs når nu det ikke gør det udenfor!

Jeg havde selvfølgelig hjælp af Prinsessen.

Vi har en rigtig god arbejdsdeling. Jeg putter frø i avis-potterne og hun trykker dem ned i jorden med en blyant.



Forspiringsbakkerne står i det sydvendte stuevindue og er specialfremstillet efter målene på vindueskarmen, af manden min. Han er min helt!

Man kan godt fløjte mens man arbejder... det er nemlig det seneste udviklingstrin. Det kan til tider være frygteligt indaverende for Prinsessens forældre, men det tager hun med ophøjet ro!