Prinsessen og jeg har været i Hovedstaden... på tur, bare os to. Sådan en rigtig hygge os tur. Hovedattraktionen var en tur i tivoli og se alle lysene blive tændt, julemandens rensdyr og så en karruseltur eller to :)
Lysene var virkelig betagende og så Prinsessen. Det var menneske mængden dog også, så jeg havde et hyr med at holde styr på Prinsessen, som styrtede rundt og ville se, rører og prøve det hele. (Gudskelov at jeg i dagligdagen ikke er alenemor!).
Sidst på dagen var Prinsessen træt, det var lige før hun ikke gad have pomme fritter på McDonalds. Men hun havde også holdt godt ud, da den var langt over hendes sengetid inden vi satte os i bilen, og vendte snuderne hjem mod det jyske. Prinsessen faldt i søvn, så snart vi var ude på omfartsvej, hvor der ikke var gadebelysning og hun vågnede først, da hendes far bar hende ind i hendes seng.
Det var en god tøsetur, som godt kunne blive en tradition :)